Budget 2020-23

Budgetforlig i Esbjerg Kommune

Der er den 11. oktober 2019 indgået budgetforlig mellem følgende partier i Esbjerg Byråd:
Venstres Byrådsgruppe(V), Socialdemokraternes Byrådsgruppe(A),
Dansk Folkepartis Byrådsgruppe(O), Borgerlisten(E) og Radikale Venstres Byrådsgruppe(B).
Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2020 og overslagsårene 2021-2023.

Link til:

Budgetforlig - Forligsteksten

Faktaark - Økonomisk prioritering skaber grundlag for vækst
Oversigt med de enkelte budgetændringer - (x-ark)

 

Direktionens forslag til "Budget-i-Balance"

Direktionen har udarbejdet et forslag til ”Budget-i-Balance”, som grundlag for Byrådets arbejde med budgettet for 2020-23.

Direktionens ”Budget-i-Balance” indeholder en række ændringsforslag fra hhv. forvaltninger, ansøgninger og politikere. Direktionen har prioriteret forslagene og kommet med deres bud på, hvordan budgettet med nye udviklingsforslag kan være i balance.

I vedlagte oversigt kan man se de ændringsforslag Direktionen har inddraget i arbejdet. De forslag, der er markeret med ”x” i højre side er indregnet i forslaget til ”Budget-i-Balance” 2020-23.
De politiske partier arbejder nu videre med materialet indtil 2. behandling af budgettet, som sker den 4. november 2019 kl. 16.00.

Direktionens forslag til "Budget-i-Balance" gennemgås for Byrådet på et budgetseminar den 4. oktober.

Se Direktionens forslag ved at klikke på de vedhæftede PDF-filer til højre på siden.

1. behandling af budgetforslaget

Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til Budget 2020 og overslagsårene 2021-23.

Forslaget behandles første gang i Byrådet den 3. oktober 2019 og anden gang den 4. november 2019.

Mellem de to behandlinger, har de politiske partier mulighed for at fremsætte ændringsforslag til budgetforslaget. Eventuelle ændringsforslag bliver sat til afstemning ved 2. behandlingen d. 4. november 2019, hvor budgettet for 2020-23 bliver endeligt vedtaget.
Budgetforslaget til 1. behandling er udarbejdet med udgangspunkt i det budget, der blev vedtaget sidste år i oktober måned, og er udtryk for en videreførelse af det serviceniveau, som Byrådet sidste år besluttede.

Se oversigterne for budget 2020-23 til 1. behandling til højre på siden.

Oktober   

3. oktober 

Økonomiudvalget behandler Budgetforslag 2020-23 med henblik på fremsendelse til Byrådets 1. behandling.

3. oktober  Byrådets 1. behandling af Budgetforslag 2020-23.
Efter byrådsmødet orienteres om Direktionens forslag til Budget-i-Balance. Materialet lægges samtidig på Esbjerg Kommunes budgethjemmeside.

4. oktober 

Byrådets budgetseminar.

7. – 11. oktober

Politiske forhandlinger 

November

4. november

Byrådets 2. behandling af Budgetforslag 2020-23.